Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Ida Auken

Forfatter

Ida Auken MF

Publiceret

21. marts
2015

I mit Danmark går intet til spilde

Min ambition er et Danmark, hvor intet går til spilde. Hvor ressourcerne går i kredsløb i en cirkulær økonomi, der bruger de samme materialer igen og igen.

I Danmark har vi vist, at det er muligt at kombinere verdens mest ambitiøse klimapolitik med vækst. Vi har skabt over 100.000 arbejdspladser ved at satse på grøn energi. Det kan vi gøre igen. For vidste du, at en bunke med gamle mobiltelefoner indeholder mere guld end en guldmine? At 300 tomme leverpostejsbakker ind eholder nok aluminium til at lave en ny cykel? Og at din gamle bananskrald kan blive brændstof?

Vores affald er fyldt med værdifulde ressourcer. Men desværre er vi ikke gode nok, til at udnytte det. Faktisk gør vi præcis det modsatte. I da brænder vi madrester af, som kunne være blevet til biogas. Vi brænder spildevandsslam af, som kunne bruges til gødning. Og vi brænder elektronik af, som indeholder ædle metaller. Vi er blevet for gode til at brænde af og for dårlige til at genanvende. Det er dårligt for miljøet, og meningsløst i en verden, hvor efterspørgslen efter ressourcer stiger dag for dag.

Derfor har jeg sat et mål. Vi skal skabe et Danmark uden affald. Et Danmark, hvor affald bliver set som en ressource. Og et Danmark, der viser resten af verden, hvordan man skaber vækst uden at give en fattigere klode videre til den næste generation.

Derfor skal vi skabe nye partnerskaber mellem offentlige institutioner og private virksomheder. Vi skal satse på forskning og udvikling af nye måder at få værdi ud af vores affald. Og vi skal understøtte de mange dygtige danske virksomheder, som står klar til at udnytte værdierne i vores affald.