Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Ida Auken

#‎MeningeriMyldretiden‬ 29. april

Måske ser han lidt brysk ud, ham Christian. Ja, ham der sidder til højre med armene over kors. Det er han ikke. Da jeg først fik sat mig ned over for ham og hans makker Per, så nåede jeg faktisk slet ikke andre samtaler hele vejen fra Sundby til Hovedbanegården, fordi vi hyggede os så meget. Jeg var hoppet på linje 5A mod Amager for at køre en tur og høre ‪meninger i myldretiden‬. Per og Christian var på vej ind at se "Ørkenens Sønner" for de penge, de havde vundet i deres fælles tipsklub. Per arbejder i lufthavnen og fortalte om, hvordan Ryan Air konflikten ser ud fra hans synspunkt. Han var klar til sympatistrejke, hvis Ryan Air skulle vinde den sag, de har lagt an oven på den seneste stejke. Christian er møbelsnedker og arbejder i en produktionsvirksomhed på Amager. Han løfter meget tunge plader hver dag - og når vi diskuterer pensionsalder, er det vigtigt at have øje for ham og hans kollegaer, der har slidt et helt liv.

I dag var i det hele taget en dag fuld af meget fine mennesker, der gjorde mig i godt humør. Mennesker, der tænker på andre end sig selv. Mennesker der på den ene eller anden måde bidrager til at gøre Danmark til et bedre land at leve i. Jeg mødte fx Signe, der var på vej fra sit kontorjob i Roskilde til Sundby hospital for at donere blod. Erik, der var ekstra glad, fordi han netop i dag havde fået nyt arbejde. Og Charlotte, der fortalte mig om, hvordan hun havde kæmpet en brav kamp for, at hendes 94 årige demente mor kunne få lov til at donere sin krop til videnskaben, sådan som hun havde ønsket det selv. Jeg blev på en eller anden måde så taknemmelig over, at jeg sådan en helt almindelig onsdag kunne møde så helt ualmindeligt sjove og kloge mennesker. Tak.