Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Ida Auken

#‎MeningerIMyldretiden‬ 2. marts

En af de første jeg snakker med på min ugentlige togtur ud at høre folks meninger i myldretiden er Ivan. Jeg møder ham i Høje Taastrup toget, hvor han sidder lidt sammensunket og genert knuger sin stofpose. Han er på vej hjem fra Rigshospitalet, hvor han arbejder. Han vasker tøj 8 timer om dagen. Efter at have været arbejdsløs et stykke tid, har han fået det her job. Selvom det er hårdt arbejde, er han meget glad, for "det er meget bedre end at sidde derhjemme," som han siger.

Bagefter falder jeg i snak med Rebecca og Monica. De følges hjem fra Niels Brock. Da jeg spørger dem, hvad de vil med deres uddanelse, er det første svar, at det der med at holde sabbatår efter gymnasiet blev for meget efter nogle måneder. De ville gerne lave noget. De synes, det er svært at få en elevplads og vi får en sjov snak om, hvordan man skriver den bedste ansøgning.

Dagens smil kommer fra Annie på 77. Hun er på vej til banko og fortæller med stor selvfølgelighed, at hun plejer at vinde det hele. Bag smilet er der en kvinde, der virkelig mener, at livet er godt. Hun har boet 34 år i Taastrup og kan køre med naboen hjem fra banko to gange om ugen. Hendes livsglæde smitter. "Jeg vinder altid," proklamerer hun stolt.

Jeg taler også med Jakob, der troligt pendler 3 timer fra Frederiksværk til Taastrup hver dag for at passe den butik, han bestyrer. Med Mads og Søren, Martin og Mathias - der giver mig deres bud på, hvad vi politikere kan gøre bedre. Jeg ved, at deres ord vil komme tilbage til mig i løbet af den næste tid og forhåbentlig kan hjælpe mig med at lave politik, der giver mening for andre. Der er jeg ikke anderledes end Ivan, Rebecca og Monica. Jeg vil gerne gøre en forskel.

Min togtur i dag får mig til at tænke over, hvor meget det betyder for os mennesker, at der er nogen, der venter på os. At vi er manglede, hvis vi ikke dukker op. Jeg tror, det er en af de vigtigste grunde til, at det er opslidende at gå ledig i lang tid. Hvem mangler så vores bidrag? Når vi som samfund gerne vil have flere i arbejde, er det ikke kun for at være flere til at betale regningerne. Det er også fordi, vi giver folk et bedre liv, når de er i stand til at forsørge sig selv så længe de er i den arbejdsdygtige alder. Og så bliver jeg bare glad over at leve i et land, hvor der er masser af muligheder for at møde andre mennesker, også selvom man ikke længere går på arbejde. At man kan blive manglet i mange sammenhænge. Jeg er sikker på, at de andre til banko mangler Annie og hendes glade smil, hvis hun engang imellem ikke kommer - også selvom hun plejer at score alle præmierne.