Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Ida Auken

#‎MeningerIMyldretiden‬ 11. marts

Mange taler om, at krisen er ved at være slut. Men kan folk egentlig mærke det? Jeg er begyndt at tro det efter min togtur i dag. Jeg sprang på toget til Frederikssund kl 16.28 og allerede den første jeg talte med kom ind på det. Han hedder Mads og arbejder med psykisk sårbare i Egedal kommune. Han fortalte, at han oplever, at virksomhederne er meget mere åbne for at tage mennesker med psykiske problemer ind i flexjob nu end for bare et år siden. Han roste i øvrigt flexjob-reformen i denne sammenhæng.

Også ægteparret Pia og Torsten, der var på vej til Dublin, mærker på egen krop, at tingene lysner. De bor i Jægerspris. Her er der kommet gang i boligsalget og nye unge familier flytter til. For et halvt års tid siden havde vi en debat i folketinget om, at der er steder i Danmark, hvor folk ikke kan låne penge til at købe hus, selvom de har en sund økonomi. Et af de steder, der blev nævnt som eksempel var netop Jægerspris Hovedgade. Så jeg synes, det var gode nyheder fra Pia og Torsten, at de oplever, at husene bliver solgt.

Et lignende indtryk fik jeg fra IT-programmøren Marina fra Gundsømagle, der var på vej i teatret. I hendes område er man i gang med udstykninger og nybyggeri. Og selvom Marina og hendes mand har boet i Gundsømagle stort set hele deres liv og kender rigtig mange af deres naboer, så virkede hun glad, da vi talte om de nye tilflyttere. Om det var fordi hun glædede sig til unge naboer eller fordi hun håbede, at hendes mors hus, som de netop havde sat til salg, lettere ville blive solgt, nåede jeg ikke at få at vide, før vores veje skiltes ved næste togstop. Jeg mødte også Jakob, der læste biologi/bioteknik, og havde valgt studie ud fra en dyb faglig interesse. Han var ikke så bekymret over, om der nu var et job til ham i den anden ende. Som han sagde "hvis jeg bare sørger for at blive en af de bedste, skal jeg nok finde noget at lave, når jeg bliver færdig."

En anden med meget livslyst og tro på fremtiden var Amalie som arbejder i kundeservice hos Boxer. Hun betroede mig en drøm, hun går rundt med, og som bestemt ikke er præget at krisens mismod. Men den vil jeg holde for mig selv, da man aldrig ved, om Amalies familie læser med her, og hun selv skal have lov til at fortælle familien og vennerne om sine vilde planer.

Dagens smil kom fra Mino og Joo, der var på vej i svømmehallen med deres far Mikkel. Måske kan både børn og finanskrise lære os at glæde os over alle de små hverdagslykker, der er til os, når vi kigger op fra vores telefoner og skærme. En tur i svømmehallen. Eller en tur i teatret. Mere behøver vi jo ikke på sådan en smuk solskinsdag i marts. ‪